Hvem er vi?

For at Projekt Ren Strand kunne gå fra at være en spirende ide til et reelt projekt, har det krævet en stålfast vilje og en drivkraft fra flere personer bag, som vil projektets tilblivelse lige så meget, som de ønsker at komme plastikforureningen til livs.

Nicklas Andersen

Nicklas Andersen er en af to bag den spirende ide til Projekt Ren Strand og som sammen med barndomsvennen Peter Hargreave har været primus motor på projektets tilblivelse. Nicklas er 27 år gammel og opvokset i Køge.

Han har siden sine helt unge år haft en iværksætterspire i maven og valgte efter sin ungdomsuddannelse at blive selvstændig sammen med sin far med ventilationsvirksomheden A2vent. I dag står Nicklas med ejerskabet og driften af virksomheden med sin far som ansat ved siden af Projekt Ren Strand.

info@renstrand.dk

Peter Hargreave

Peter Hargreave er sammen med Nicklas en af de to, som med inspiration fra lignende projekter i USA, fik ideen til Projekt Ren Strand. Ligesom barndomsvennen Nicklas er Peter 27 år gammel og kommer fra Køge. 

Peter er født med en iværksætter i maven og valgte i 2012 at starte op som selvstændig med Køge Folie Center, som han driver ved siden af Projekt Ren Strand.

info@renstrand.dk

Casper Broe

Casper Broe er vores UI/UX designer og frontend developer og skal blandt andet hjælpe med at udvikle projektets hjemmeside. Han er 35 år og født og opvokset i Odense. Casper er uddannet grafisk designer og driver til daglig BroeDesign – digital studio, som er et kreativt digitalt webbureau med base i Odense, hvor han arbejder med digital markedsføring, UI/UX, grafisk design, hjemmesider, webshops, app design, socialer medier med mere.

Ligesom resten af teamet brænder Casper for projektet og værdierne bag!

info@renstrand.dk

Mia Zeerow

Mia Zeerow er kommunikationsansvarlig for projektet. Hun er 23 år gammel og kommer fra en lille flække i Sønderjylland. Hun står for alt skriftlig kommunikation og skal med sin viden hjælpe til med eksponeringen af projektet.

Mia sprang i august 2019 ud som selvstændig tekstforfatter og driver i dag virksomheden, Tekstunivers. Mia var hurtig til at springe til på projektet, da hendes hjerte banker for natur og miljø. 

mia@renstrand.dk

Josefine Amalie Madsen

Josefine Amalie Madsen på 26 er projektets fotograf og bidrager dermed til vores visuelle udtryk og eksponering gennem professionelle billeder. Hun er født og opvokset i Køge, hvilket også er her hun til dagligt arbejder som grafiker. Ved siden af sit arbejde som grafiker driver hun Enife, som er en freelance foto- og grafisk design virksomhed.
Josefine er tilknyttet projektet, da hun som resten af teamet er glad for naturen, som hun både bruger i sin fritid og til fotografering. Naturen er desuden også noget, hun vægter højt i sit daglige arbejde til tryksager og andre grafiske produkter.
info@renstrand.dk

Stefan Kahr

For at få projektet ud over stepperne kræver det fundraising. Den opgave tager dygtige Stefan Kahr på 45 sig af, som ligeledes er fra Køge. Med taleevnerne i orden og erfaring i rygsækken er han den rette mand til at få tingene til at ske for Projekt Ren Strand.

Stefan har en baggrund som fængselsbetjent og ambulanceredder og driver nu sit eget psykiatriske vikarbureau, Steka Vikar. Stefan kender Nicklas og Peter privat, og er af den vej blevet tilknyttet projektet, som han ligeledes brænder for.

stefan@renstrand.dk
Hvordan støtter du
Projekt Ren Strand?
Synes du, vores projekt lyder spændende og vil du gerne høre mere?
Eller vil du gerne høre nærmere om mulighederne for at bidrage til vores projekt?

Her hos Projekt Ren Strand tager vi imod alle henvendelser og input med kyshånd.
Så har du lyst til at bidrage eller høre nærmere om, hvad vores projekt går ud på, er du velkommen til at benytte dig af kontaktformularen.

Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt.

Kontakt os

Synes du, vores projekt lyder spændende og vil du gerne høre mere? Eller vil du gerne høre nærmere om mulighederne for at bidrage til vores projekt?

Her hos Projekt Ren Strand tager vi imod alle henvendelser og input med kyshånd. Så har du lyst til at bidrage eller høre nærmere om, hvad vores projekt går ud på, er du velkommen til at benytte dig af kontaktformularen.

Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt.